Kamilla har fra første dag vist et stort engagement for arbejdet og høj grad af kreativitet, ansvar, selvstændighed og ikke mindst effektivitet i forhold til opgaver, hun har løst for os. Hun er en god sparringspartner og har en god fornemmelse for, hvilken slags organisation vi er og vores målgrupper. Kamilla er grundig, men imponerende hurtig, har stor integritet og kaster sig med engagement og flid over opgaverne. Hun brænder for bæredygtighed og grøn livsstil og har en god forståelse for, hvad der virker på de digitale og sociale medier. Havde vi råd til det, ansatte vi hende i endnu flere timer! Jeg kan uden tøven give hende mine varmeste anbefalinger. Hanna Smidt,  Danske Kirkers Råd 

Vi har oplevet Kamilla som både kreativ og innovativ. Bl.a. har hun udfordret Areopagos/Mesterens Lys til ar gå nye veje i brugen af de sociale medier. Ikke mindst opbyggelsen af undervisning på nettet,  Christfulness Online Kursus, og siden et kursus om at møde åndeligt nysgerrige på nettet.  Hun har haft en sikker fornemmelse for, hvor undervisningen var for vanskeligt tilgængelig for formidlingen og kommet med løsningsforslag. Jeg håber, at det skinner igennem, at vi har været begejstrede for Kamilla – både fagligt og som person. Hendes entusiasme er inspirerende. Hun opmuntrer til nytænkning, men er samtidig godtil at lytte. Hun kan arbejde individuelt og finde løsninger på problemer, når de opstår, men viger heller ikke tilbage for at spørge os andre til råds. Hun er en gevinst for ethvert team.
Ole Skjerbæk Madsen, I Mesterens Lys

 

Areopagos Danmark har indledt samarbejde med Kamilla Jakobsen omkring hendes podcast-portal På Herrens Mark. På den måde får vi nu både adgang til TV- og lyd-ressourcer online. Kamilla laver rigtig fine blog-indlæg og podcast-interviews, som får rigtig fin respons, rører mange mennesker, der kontakter hende for videre spørgsmål, samtale og vejledning. Hendes podcast-format er på mange måder helt i tråd med vores filosofi om, at dialog forandrer liv. Udover godt indhold, har Kamilla en sikker hånd i forhold til stil og layout, så alene af den grund er det en fornøjelse at besøge hendes univers, så det vil jeg opfordrer alle til, når I får en ledig stund eller har brug for lidt salve til sjælen.”
Lars Mollerup-Degn, landsleder i Areopagos Danmark